En helt tilfældig dag i Niksic…

Det er endnu engang lørdag morgen, og endnu engang må vi tidligt op på trods af, at det normalt er ”sove-længe-dag”. Denne gang er det fordi, vi har et engelsk team boende, som skal lave en studenterlejr i næste uge. Vi skal hjælpe til på lejren, og vi er på allermest forunderlige måde blevet en del af teamet, som de to danske piger. For et par aftner siden fortalte en af deres to ledere, at de har bedt for os to danske piger, allerede før de kom herned. Wow, hvor er det bare stort at blive båret frem i bøn af mennesker i England, som ikke engang kender os! Gud er virkelig god mod os, og denne gang kan jeg virkelig mærke at bøn gør en forskel i mit arbejde hernede. Måske er det også derfor, at det er så naturligt at være en del af et andet team fra et andet land.

Men tilbage til lørdag morgen. Vi skulle op, fordi vi skulle være med i teamets andagt - og bibeltimegennemgang. Denne morgen handlede det om Jesus opstandelse. Vi kiggede på beviserne i Bibelen for Hans opstandelse – det var virkelig interessant og oplivende! Efter at have brugt en time eller to på at gennemgå skriftstedet og diskuteret det, var det blevet tid til noget nyt. Danijel (KFS ansat) holdt et oplæg om at missionerer i en fremmed kultur. Han tog udgangspunkt i Apostlenes Gerninger 17, hvor Paulus holdt en stor tale for nogle af de store tænkere og filosoffer i Rom – Han var selv jøde og talte derfor ind i en fremmed kultur. Vi kiggede på, hvordan Paulus arbejdede i Rom, og hvordan han talte hos dem. Det gav, lidt overraskende for mig, nogle ret konkrete redskaber til mit liv i Niksic. Bagefter fortalte Danijel om, hvordan han selv havde oplevet sit arbejde her. Han er selv fra Serbien, og selvom at landet kulturelt og historisk har meget tilfælles med Montenegro, så er det også nogle forskelle. Det rørte mig personligt utroligt meget at høre om! Hvor er det dog vigtigt at stå fast ved, hvad man tror på! Det eneste jeg som kristen kan miste i Danmark er måske folk agtelse og min egen status overfor mennesker, men Gud er så meget større og vigtigere end det. Der er faktisk folk i verden, som bliver slået ihjel for præcist den samme tro som jeg har, så jeg har til sammenligning ikke noget at miste overhovedet!

Efter frokost ville det engelske team gerne til en af de lokale søer for at bade. Vi tog til den menneskeskabte sø ”Krupac”. Her mødtes vi også med en af teenagerne fra kirken. Vejret var helt fantastisk og solen skinnede dejligt. Da alle var ankommet hoppede vi i det dejlige, kølige vand. Vi svømmede lidt væk fra alle andre mennesker og nogle begyndte at klatre op på nogle klipper for at hoppe ud fra dem. Vi spillede bold og fjollede rundt i vandet – det var vist lige det, vi alle trængte til efter at have siddet hele formiddagen i varmen og snakket om Bibelen. Det var skønt med noget afslapningstid, hvor jeg bare kunne hygge mig og have det sjovt. Det er nemlig også en vigtig del af det at være her: hænge ud med mennesker. Det er en måde at vise på, at jeg ser de mennesker, som er en del af min hverdag og ønsker at bruge tid på dem. Man kan ikke altid sidde i en dyb samtale som handler om de allerdybeste ting i livet, nogle gange skal man også bare hygge sig og have det sjovt – og det var det eftermiddagen handlede. Det kan være en måde at vise omsorg og interesse for et menneske på, og hvad er mere forfriskende end en dukkert og snak bagefter, når man sidder og tørrer i solen?

Om aftenen havde vi ”girls bible study”. Vi var 8-9 piger samlet. Først delte jeg mit vidnesbyrd for første gang. Det var virkelig specielt, da mit besøg i Niksic sidste år er en del af det. Det ville jeg gerne dele med de mennesker, som faktisk havde været med til at give mig ro i mit forhold til Gud - det var befriende og opmuntrende at få lov til! Da jeg havde delt noget af det allervigtigste i mit liv, blev det tid til at skulle se en tale på TV af en amerikansk prædikant kaldet John Piper. Talen handlede kort fortalt om, at Guds kærlighed er verdens omdrejningspunkt. Gud bliver helliggjort ved at vi elsker ham, og ved at elske Ham, så har vi det godt. Det er virkelig det allerbedste, som kan ske for os som mennesker. Da vi havde set talen, som rørte mig meget personligt, delte vi os op i to – og – to grupper for at snakke lidt dybere om talen. For alle gav det anledning til nogle dybe samtaler om forskellige ting i vores hverdagsliv. Det var dejligt at se, at vi kunne bruge hinanden og bede for hinanden. Det er så vigtigt at dele liv og tanker med hinanden om ens liv og ens forhold til Gud, og hvor var det givende at se, at pigerne greb muligheden for at gøre det.

Det var allerede blevet mørkt udenfor, men dagen var langt fra omme. Tanja og jeg var blevet inviteret til ”sleep-over” hos en af de unge kvinder i kirken, som lige er blevet gift. Hendes mand var ikke hjemme, så hun havde inviteret os og sin søster til at komme forbi og sove. Det blev til en total pigeaften, hvor vi ordnede negle, spiste chokolade, så en romantisk komedie og snakkede en hel del. Skønt at kunne få lov til bare at hygge sig og have det sjovt, samtidig med at man kunne få lov til at gejle lidt ud i pigefnidder. Klokken blev mange før vi fandt vores senge, men hvor var det bare en vidunderlig dag, der gav god mening.

Nogle ting var mere seriøst end andet, men det hele var lige vigtigt! Som jeg har skrevet i en af de andre blogindlæg, så er det virkelig bare Gud, der får lov til at lede – og det bliver tit til nogle overraskende momenter i løbet af en dag. Jeg føler mig så privilegeret at få lov til at opleve det!