I am back!

Så er sommeren startet og efter at have været i Montenegro i næsten en uge nu, kan jeg kun proklamere min glæde over at være tilbage. Der har været mange tanker op til denne sommer, men det er så godt, når alle ens bekymringer kommer til skamme. Det gik faktisk op for mig i flyet på vej herned, at jeg tror, at vi som mennesker er utroligt gode til at analysere og bekymre os om alt muligt i denne verden. Vi vender og drejer tingene inde i hovedet, så vi til sidst har gennemanalyseret det på 117 forskellige måder. Men så slog nedenstående vers fra bibelen mig:

”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer i jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidetroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.” (Matt. 6,25-34)

Gud siger, at vi ikke skal bekymre os. Men hvorfor gør vi det så alligevel? Han siger her, at vi ikke engang skal bekymre os om nogle af de ting, som vi faktisk har en mulighed for at have kontrol over i vores liv. Hvorfor begynder vi så udover at bekymre os om de ting, at bekymre os om nogle af alle de ting, som vi på ingen måde har kontrol over alligevel. Gud ønsker at give gode gaver, og han vil give os dem. Det, vi kan gøre, er at kigge mod ham og hans kærlighed til os, og så kommer resten af sig selv til den tid, som det er godt, at det kommer i. Det har virkelig været værd at leve efter hernede indtil videre. Selvom at det er virkelig udfordrende - ja, til tider skrækindjagende - at slippe kontrollen. Men wow, det kan betale sig! 

Det føles allerede som om, at det er flere uger siden, at jeg ankom, da så mange ting allerede er sket her på mine første 6 dage. For hver gang jeg kommer herned er det lettere at falde ind i de daglige rutiner og i en hverdag her. Det skaber en stor frihed og fred, at det bliver mere og mere naturligt.

Først og fremmest er dagene blevet brugt til at  se nogle af alle de mennesker, som jeg holder af og har savnet. Det har været så skønt at se mennesker igen og mærke, at kærligheden mellem os bare vokser og vokser.

Som alle de andre år er der en lejr for de studerende i byen. Derfor ankom der i onsdags en team fra England med studerende fra forskellige universiteter i landet. De skal være med til at lave lejren, og de er virkelig åbne og gode til at skabe relationer til montenegrinerne. De har, som de gør hver år, adapteret mig til at være The great Dane (egentlig et navn på en hunderace). Det er skønt at mærke, at der hver gang er en virkelig god kemi imellem mig som dansker og dem som englændere. Utroligt hvor hurtigt man egentlig kan komme tæt på mennesker?! De bruger mig meget og har en stor tillid til mig, sådan føles det i hvert fald. De bruger mig til at beskrive nogle af de problematikker, der er i Montenegro som land, og hvordan livet her føles for montenegrinerne. Derfor begynder jeg mere og mere at mærke, at jeg måske er en lidt større del af livet her, end jeg altid lige føler. Hvor det i alverden skal føre hen er jeg slet ikke sikker på, men det er utroligt spændende...

I næste uge begynder lejren og i denne uge bliver der afholdt forskellige arrangementer for at invitere de studerende med. For et par dage siden blev der inviteret til et aftenarrangement, hvor vi legede forskellige lege og spillede spil. I forgårs var der conversation club, hvor studerende fra det engelske fakultet kunne komme og snakke med det engelske team om alt muligt forskelligt for at øve sig, og bagefter blev englænderne vist rundt i byen af de lokale. I går var der english evening herhjemme, hvor vi legede engelske selskabslege med efterfølgende koncert. I dag tager vi til den lokale sø Krupac for at bade og slappe af i solen, som efter et par dage med virkelig dårligt vejr endelig er slået igennem.

Lejren i næste uge bliver udfordrende, da ikke mange kristne montenegrinere kan komme med. Derfor bliver der brug for mig til at kunne ordne nogle praktiske ting, da det i mine øjne er vigtigt, at dem, der er her gennem hele året, har mulighed for at bygge venskaber med hinanden. Samtidig skal jeg dele et vidnesbyrd og hjælpe lidt med nogle aktiviteter og lovsang på lejren. Det er dejligt nogle gange at kunne gøre et stykke konkret arbejde, da alt hernede ellers handler om relationer, og derfor på mange måder bliver et meget fluffy stykke arbejde, jeg gør. For hver år der går, føler jeg, at tilliden fra englænderne til mig vokser. I år har de spontant spurgt mig, om jeg vil holde en bibeltime på lejren, men med to dages varsel er det lige lovligt presset, da jeg vil skulle bruge lang tid på at gennemtænke en tale på mit andetsprog. Men jeg er beæret over tilliden fra dem.

Sommeren er først lige begyndt, og jeg glæder mig til at se, hvad Gud vil bruge denne sommer til her i Montenegro – både når det handler om arbejdet hernede, menneskene hernede, og mig selv hernede. Jeg ved, at han altid har masser af overraskelser gemt i ærmet, og det gør kun det hele meget mere spændende!

God sommer til alle jer derhjemme og tak for støtten og opbakningen! I er ikke glemt her hos mig!