Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig." (1. Mos. 12,1)

søndag den 15. oktober 2017

Så er jeg tilbage!

Siden sidst er der af helt naturlige årsager sket en hel del, da der er gået over to måneder siden sidste update fra mig. Jeg kunne dele så mange indtryk med jer. Bl.a. en masse indtryk fra en lidt længere ferie i Danmark, hvor jeg også mødtes med mine kollegaer i Danmark og havde besøg af min montenegrinske generalsekretær og hans familie på besøg i København. Eller om hvordan jeg, da jeg landede i Nikšic igen, har været på besøg hos en familie for at fejre "slava" (en helgenfejring i den ortodokse kirke), hvordan jeg har brugt timer og dage på at gøre mig klar til vinterens kulde ved at ordne brænde sammen med nogle stærke mænd fra kirken, hvordan jeg har været en tur i Dubrovnik sammen med nogle veninder, været til koncert med nogle store klassiske navne fra Balkan, være til landsholdskampen mellem Danmark og Montenegro i hovedstaden (hvor Danmark by the way vandt! YES!), passet børn for hyggens skyld for forskellige familier i kirken, været i Bosnien en enkel aften sammen med en veninde, eller om hvordan jeg rent faktisk (endelig efter et år) er begyndt at have sprogundervisning.

Men i dette blogindlæg vil jeg fokusere på, hvad der er sket i EUS, og hvordan arbejdet har formet sig, siden jeg kom tilbage fra ferie i starten af september. 


Hvad er der sket i EUS?

Da eksamenerne var slut før sommerferien, tog de fleste studerende ud til kystområdet for at arbejde på et sommerjob eller for at tage hjem til deres familier, der ofte bor andre steder end Nikšic. Derfor er de første par uger blevet brugt på at se en helt masse studerende igen. Samtidig har vi også i vores team forberedt, hvordan dette semesters aktiviteter skal se ud. Set skal siges, at universitet hernede har en lang sommerferie, der går fra slut juni indtil slut september. Derfor har vi kunne bruge en stor del af september på planlægning. 
Jelena

Den største omvæltning i vores team er, at min kollega, Jelena, har fået en mulighed for at tage på bibelskole i England dette år, hvor hun skal gå på Cornhill bible institute, mens hun samtidig arbejder som volontør i en kirke i London. Både jeg og hele teamet glæder os sådan på hendes vegne over denne mulighed og ønsker hende det bedste år. Derfor har vi også nu en ny arbejdsdynamik, der skaber nogle nye vinkler på tingene og andre muligheder end før. 

Vi har også startet et nyt initiativ. Sammen med præsteparret i kirken, inviterer studerende og andre interesserede til brætspil på kontoret én gang om ugen. Det er en god måde at lære hinanden at kende på. Indtil videre er det stadig småt, da montenegrinerne ikke har noget traditioner for at spille voksen-brætspil, men det er super hyggeligt. 

Kickstart af året

I slutningen af september afholdte vi vores første begivenhed på universitet siden sommerens slutning. Til dette event havde vi især fokus på at velkomme de nye studerende på universitet og dele med dem, hvem vi er, og invitere dem til at komme til nogle af vores faste aktiviter. Begivenheden blev afholdt på universitets egen café, hvor vi også normalt afholder 'Conversation Club'. Pete og Danijel fra vores team spillede nogle sange, Danijel introducerede hvem vi er, og så havde vi også inviteret nogle forskellige studerende til at spille noget af deres musik. Vi uddelte også et kort spørgeskema til de fremmødte, da vi gerne vil have et indblik i, hvad det er or nogle spørgsmål, de studerende har i forhold til tro og Gud, så vi ved, hvad det er for nogle emner, vi skal tage op til vores ugentlige studentermøder. Alt i alt var det en virkelig fin og god begivenhed, hvor vi fik en mulighed for at invitere både nye og gamle studerende til at være en del af EUS. 

Marina, en kristen studerende,
hjalp med at hænge plakater op på universitet
og inviterede også studerende med til vores
velkomstbegivenhed.
Danijel og Pete sang og spillede.


Dragana Stijepovic; en af de studerende,
 som sang og underholdte. 

Svetlana Bubanja; også student og
musiker. 
Tidligere filosofi studerende, Dino,
spillede blues.

Nogle studerende hoppede spontant ind
og spillede et nummer eller to. 


Videoen er en lille smagsprøve på Danijel's og Pete's egenskaber i at spille balkanrytmer. 

Allerede dagen efter, havde vi vores næste arrangement, da vores ugentlige aktivitet ' Conversation Club' startede op igen. Der mødte en fin gruppe op af både nye og gamle ansigter. 

Studentermøder

Sidste uge havde vi vores første studentermøde. Det var en aften, hvor fællesskabet stod i fokus, samtidig med at vi ville introducere lidt mere dybdegående, hvorfor vi eksistere. Vores navn, 'EUS', er en forkortelse af "Evandjeosko udruzena studenata Crna Fore". 'Evandjeosko' betyder 'evangelisk'; et ord, der ofte bliver misforstået og misfortolket i en ortodoks sammenhæng. Evangelium betyder "de gode nyheder" og referer til, at Jesus er opstået fra døden og tilbyder evigt liv til alle, der ønsker at tage imod ham. Aftenen var stille og rolig. Vi spiste pizza, hørte Pete tale om EUS, så en reklamevideo, vi havde lavet, lyttede til musik og lærte hinanden at kende. Uheldigvis kom der ikke så mange studerende, som vi havde håber på, men der var stadig en del af dem, der ikke var kommet til Nikšic. 

Pete giver en introduktion til, hvad 'EUS' er, og hvorfor
vi er her. 
Hvis I kan tænke jer at se lidt mere om, hvad vi laver i EUS i løbet af et år, kan I se den nedenstående video, men vær opmærksom på, at teksten er på engelsk: 

https://www.youtube.com/watch?v=TUmIaQKI5Mg

I sidste uge havde vi vores andet studentermøde. Vi havde en missionær, Jeff Buxton, der sammen med hans hustru har et lokalt forma, der bl.a. arbejder med IT og online kommunikation. Han talte om, hvordan de studerende kan optimere deres CV og forberede sig til jobsamtaler. Det er ikke noget, som man naturligt lærer om i denne kultur, så det er noget, vi føler, vi kan hjælpe de studerende med at blive udrustet i. Undervejs havde vi selvfølgelig også en andagt. 




Hvad med mig? 


Jeg har også brugt den første tid på at mødes med en masse nye studerende, som jeg har først lidt har lært at kende blandt andet gennem vores første events, gennem venner og nogle salsatimer, jeg tager sammen med en studerende. Og så er en af pige-bibelstudiegrupperne fra sidste år også startet op igen. Vi er lige nu især i gang med at sætte nogle nye rammer for vores indhold af studierne og så en god struktur omkring det. Min glæde over gruppen er, at 4 piger har sagt "ja" til at være en del af den, hvoraf én af dem kun har været med 'en gang før, så jeg er fuld af forventning over vores fremtidige tid sammen. Sidste men ikke mindst har jeg også en gruppe søstre og enkelte studerende, jeg har opstartet bibelstudier med. 

Såning i Nikšic

Til en af vores teammøder for et par uger siden, havde vi et bibelstudium over Mark. 4, 1-20. Noget, som ikke kun ramte mig, men hele teamet, ift. vores arbejde blandt studerende. Jesus opmuntrer alle kristne gennem lignelsen.

Jesus fortæller en lignelse til en stor gruppe af mennesker, der er samlet omkring ham. Den handler om en sædemand (en mand, der sår sine marker til), som så sin sæd i forskellige typer af jord: noget på vejen, noget på klippegrund, noget mellem tidslerne og noget falder i god jord. Sæden groede kun godt i den gode jord, mens den hurtigt døde i de andre typer jord. Som i alle andre lignelser, bruger Jesus historien til at vise et eksempel på, hvordan hans ord arbejder, og hvordan vi, der deler hans ord med mennesker, kan opleve forskellige reaktioner på det. Senere i teksten forklarer Jesus lignelsen til sine disciple på følgende måde: 

"Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager ordet bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det, men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold." (v. 15-20)

Jeg har ofte oplevet i mit arbejde med studerende (og mange gange i mit liv som kristen), alle de ovenstående reaktioner på Guds ord - de gode nyheder om, at Jesus har frelst verden gennem sin død og opstandelse. Ofte kan det være demotiverende at opleve, at reaktionen hos mennesker, når de hører om Jesus er, at de på den ene eller anden måde afviser ham. Nogle gange ser det i første omgang ud som om, at et menneske har set det og begynder og blomstre i det, for så lige pludseligt at vende sig væk fra det igen. Alligevel er der en stor opmuntring i teksten. Enhver kristen har et kald til at så Guds ord alle vegne - så bredt som overhovedet muligt, men konsekvenserne for, hvordan mennesker tager imod det, er ikke vores ansvar. Vores kald er at så det. hvis Gud ikke vil tvinge nogle til tro, hvordan i alverden skulle vi så kunne det? Men hvis det modsatte sker, at et menneskes hjerte er åbent for at modtage Jesus, og er klar til at blomstre med ham, er det heller ikke os, der kan skabe den spirituelle vækst i menneskers liv. Paulus beskriver det på den følgende måde i 1. Kor. 3, 6-7:

"Jeg (Paulus) plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander er noget, men det er Gud, som giver vækst." 
Med denne opmuntring vil jeg, sammen med resten af teamet, møde dette år og bede til, at Gud vil nå studerendes hjerter!