Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig." (1. Mos. 12,1)

lørdag den 24. september 2016

124 kopper kaffe – Men hvad er det så, jeg laver?


En af de spørgsmål jeg er blevet stillet oftest, før jeg tog afsted til Montenegro var, hvad mit arbejde egentlig består af, mens jeg er her. De svar, jeg har givet, har været noget løse og ikke givet et klart billede af tingene. Til nogle har jeg givet svaret, at mit arbejde går ud på at hænge ud med mennesker på caféer og drikke kaffe med folk. Derfor bad en af mine venner mig om at tælle, hvor mange kopper kaffe, jeg ville komme til at drikke på et år – derfor er overskriften på denne blog også, hvor mange kopper jeg er kommet op på indtil nu. Tiden er kommet til, at jeg kan sætte nogle ret konkrete ord på mine arbejdsopgaver. 



Dog vil jeg starte en smule abstrakt for at blive mere konkret til sidst i dette indlæg. Hovedfokus for mit arbejde bygger på Kristeligt Forbund for Studerendes hovedformål: 1) At fortælle evangeliet til studerende,  og 2) at hjælpe kristen på studiestederne (www.kfs.dk). For nogle er det fuldstændigt forståeligt, hvad ”evangeliet” betyder, men for nogle af læserne på denne blog, vil det være et ukendt ord. Derfor vil jeg bruge et par linjer på at forklare, hvad det betyder.

Slår man ordet op i ordbogen, betyder det ”glædesbudskab’. Mere specifikt handler det om budskabet om Jesus, og hvad hans lære var. Hvad var det, der gjorde Jesus så speciel, så jeg rejser helt herned for at dele det med mennesker?

Gud er det ultimative udtryk for kærlighed. Gud har skabt os mennesker ud af den kærlighed han har i sig selv mellem Faderen, Sønnen og Ånden. Kærlighed kan ikke tvinge modparten til at elske tilbage. Jeg kan ikke tvinge dem, jeg elsker, til at elske mig tilbage – så bliver det begær og ikke kærlighed. Og Gud kunne ikke tvinge os til at elske ham. Adam og Eva valgte, at de ville lære ondskaben at kende (1.mos. 3, 5) på lige fod med det gode. Det har influeret vores verden lige siden. Da Gud er perfekt, og vi ikke er det, er der en stor brudthed mellem os. Gud kan ikke være tæt på det onde. Men Jesus beskriver sig selv på følgende måde: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig” (Joh. 14,6). Gud selv – Jesus – vælger på trods af, at han også er universets skaber, at binde sig til en menneskekrop. Han skal lære at gå, tælle og spise ordentlig, selvom at han har skabt hele universet. Men hvorfor skulle Jesus selv komme til jorden? Her vender jeg blikket mod påsken.
Han blev nødt til at tage al ondskaben på sig på én gang, han blev nødt til at tage den gudsforladtheden på sig som ondskaben medfører, for at vi aldrig nogensinde behøver at være væk fra ham. For hvad er konsekvensen af, at vi ikke kan være sammen med ham i al evighed? At vi oplever den totale gudsforladthed – og det er skræmmende. I påsken går Jesus gennem de mest skræmmende ting for mennesker: Hans venner vender ham ryggen på det hårdeste tidspunkt i hans liv. Han bliver anklaget for en masse ting, som han ikke har gjort. Han bliver hånet og tortureret. Han har en by, der ønsker at se ham død. Og han bliver tvunget til at gå gennem den selvsamme by med hans eget kors på ryggen. Til slut bliver han hængt op på et kors for at død en langsom kvælningsdød. Men det fuldstændig banebrydende er, at fordi Jesus er Gud, kunne han have al ondskaben på sig, mens han hænger der. En ting er den fysiske smerte, han må have kæmpet med. Men samtidig skulle han have al ondskaben, der har været i denne verden på sig på én gang. I min vildeste fantasi kan jeg ikke forestille mig, hvordan det må føles! Og lige før han dør råber han: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” (Matt. 27,26). Gud bryder sin egen perfekte kærlighed op, da Jesus hænger på korset – måske bare et splitsekund – fordi hans kærlighed til mennesker, til mig eller til dig er så ubeskrivelig stor, så hans ønsker at få os tilbage i en relation til ham. Jesus døde, men han overvandt døden total 3 dage efter. Derfor kan vi i evighed være sammen med Gud – den ultimative kærlighed – hvis vi tager imod Jesus, og det han gjorde for verden i påsken, til os. Det er værd at tale med mennesker om! Det er det gode budskab, jeg er her for at dele med de studerende i Niksic.


 Og nu til anden del af hovedformålet for KFS. Selvom at der ikke er mange kristne studerende på studiestederne her, er det vigtigt at hjælpe de kristne i den lokale evangeliske kirke. De er få, og mange oplever, når de vælger at komme i en ikke-ortodoks kirke, at de bliver forfulgt af deres familie – ikke på livet, men det kan tage sig fysisk ud på en eller anden måde og udelukke dem for kontakt med familien. 

Nogen gange kan det godt lyde som om, at relationer hernede med mennesker kun bliver indgået for at gøre dem kristne – at mennesker på en eller anden måde går hen og bliver projekter. Men det er slet ikke det, det handler om. De mennesker, jeg mødes med er mine venner. De er mennesker, jeg elsker og holder af.  Og jeg er også venner med dem, selvom at de ikke er eller nogensinde bliver kristne. Men jeg er drevet af at dele det allervigtigste i mit liv  med dem – Jesus – fordi jeg holder af dem og elsker dem.

De sidste to ugers arbejde har været fyldt med møder for at forberede året – både som team og i de enkelte ansvarsområder, vi har, i vores team. Det har først og fremmest været en virkelig berigende proces at lære de mennesker, som jeg har kendt og arbejdet tæt sammen med de sidste 5 år, endnu bedre at kende som kollegaer. Og det har været utroligt inspirerende at mærke deres passion for arbejdet, og den voksende struktur de har i arbejdet, noget, der ikke kommer naturligt på Balkan. 


Mig og mine kollegaer i studenterbevægelsen. 
Vi åbner op for skoleåret i næste uge med en koncert i et udendørsområde foran universitet. Vi er gået sammen med universitets studenterbevægelse i at lave en koncert, hvor hovedformålet er at promovere det arbejde, vi gør i EUS – det kristne studenterarbejde i Montenegro. Det bliver virkelig godt at møde især de nye førsteårsstuderende på universitet og invitere dem med til aktiviteter i vores organisation. Nogle af de aktiviteter er bibelstudie, et ugentlig møde, hvor der er en eller form for tale. En café hvor vi træner det at tale engelsk og filmaftener. Vi har en pige-bibelstudiegruppe for universitetsstuderende. Og så har vi en-til-en bibelstudier. I løbet af året skal vi også have startet en bibelstudiegruppe med gymnasiepiger. 

Hvad er så mine konkrete arbejdsopgaver i alt det her? Noget, der igennem årene er vokset i mit hjerte, er, at arbejdet skal udvides til gymnasierne. De sidste par somre har jeg været engageret i en stor lejr, der bliver holdt i byen hvert år og har hjulpet med at undervise gymnasieelever i engelsk. Derigennem har jeg fået mange kontakter til de studerende. Og det bliver stedet at starte for mit vedkommende. Jeg skal simpelthen bare lærer de studerende, jeg kender endnu bedre at kende og starte møder op for dem en gang om ugen. Da gymnasierne hernede er helt lukket for religiøse aktiviteter, prøver vi som team at se, hvordan vi kan opstarte en god kommunikation med dem. Udover det forhåbentlige nye arbejde med gymnasieelever skal jeg være med til de ugentlige aktiviteter for de universitetsstuderende, der allerede er beskrevet i det ovenstående. Men som noget ekstra vil vi se, om jeg kan få tilladelse til at undervise i skandinaviske sprog frivilligt på universitetet, da jeg er færdiguddannet dansk- og engelsk lærer. Der er generelt en efterspørgsel på det i Montenegro, og så det er en god mulighed for at skabe nye kontakter med studerende.
I den kristne studenterbevægelse har der længe været et ønske om, at kommunikationen via sociale medier og blog mm. vil blive endnu stærkere. Det er noget, vi alle bærer med på, men jeg har lovet at udvikle og starte noget af vores kommunikationsarbejde, så både studerende og dem, der støtter arbejdet kan følge bedre med i, hvad der sker.


Jeg klager bestemt ikke over mit arbejdsmiljø. Sådan her ser vores
køkken ud på "The office", som vi ynder at kalde vores lokale, hvor vi
både holder vores ugentlige studentermøder, bibelstudiegrupper og laver administrativt arbejde.
Det virkelige dejlige er, at studerende og andre kontakter, vi har i byen, stikker hovedet ind og får sig en snak,
når de alligevel er i den del af byen! 
I den nærmere fremtid har vi også enkelte engangsevents på tapetet, hvor vi kan invitere studerende med, så der kommer til at ske en helt masse, der både bliver sjovt og bliver spændende at planlægge. 

Teamet i gang med at planlægge koncerten sammen med
formanden for universitetets studenterbevæglese. 
I sidste blog lovede jeg en video af min lejlighed. Hvis du er nysgerrig kan du trykke på nedenstående link for en lille rundtur.


Mange hilsner her fra Montenegro!