Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig." (1. Mos. 12,1)

onsdag den 1. november 2017

Hverdagens trummerum og magtesloesheden!

Foerst vil jeg lige beklage, at det bliver internationalt typografi, der bliver brugt i dette blogindlaeg, og ikke dansk. Jeg har nogle computerproblemer og har derfor i dagens anledning smidt min generalsekretaer ud af sit kontor og paent indtaget det i stedet! 

Hverdagens tummerum

Nu er vi kommet rigtig i gang i Nikšic - saadan virkelig rigtigt! Og det er ikke mindre end aldeles skoent! Af faste aktiviter har vi siden sidst afholdt to studentermoeder, der var lidt mere traditionelle, end de to foerste i maaneden. Efter vores spoergeskemaundersoegelse fandt vi to emner at tage op. Foerst talte Danijel om "Er jeg god nok til at komme i Himmelen?" Og ugen efter talte Pete om "Livets vaerdi". Begge emner skabte gode diskussioner og samtaler bagefter. Det er generelt en herskende tanke i det her land, at hvis bare man er et godt menneske, saa kommer man ogsaa i Himmelen. Men her er Jesus tydelig i Bibelen. Vi kan ikke frelse og selv. Kun ham! Og igennem de sidste par uger har vi proevet at bryde igennem denne maade at taenke paa og pege studerende hen til den erkendelse, at det kun er igennem Jesus, at frelsen kommer. 

Ellers er en af kvindebibelstudiegrupperne begyndt efter ferien. Det er dejligt at se pigerne igen. I aar har vi (Marina - kristen og kvindelig studerende - og jeg) faaet lagt paa hjertet at invitere nogle flere piger med. Saa det er vi spaendte paa. Vi har indtil nu bl.a. arbejdet med teamer som: "Hvad betyder det at vaere et godt menneske?" (som en opfoelgning paa det ene studentermoede) og "Frihed". Og saa er en ny tradition paa allermystiske maade opstaaet. Hver gang skal vi have en dansk dessert. Saa jeg har fundet mit husmodergen frem og kreeret desserter til den helt store guldmedalje (maaske lige frem i en grad saa begge mine bedstemoedre ville vaere stolte over resultatet). Dessert, bibel, Jesus og kvinder passer bare virkelig godt sammen. Det er saa opmuntrene for mig at faa lov til at foelge denne gruppe kvinder taet, udfordre dem til at undersoege Jesus mere i deres liv og snakke en helt masse omkring identitet - et emne der helt naturligt kommer op, naar en gruppe af kvinder saetter sig ned og kigger hinanden i oejnene.
Dansk lagkage med et internationalt
islaet gennem flagene. Begejstringen
over maengden af chokoladen ville ingen
ende tage! 

Naerbillede - kun fordi det virkelig
sjaeldent sker at jeg paa nogen
maade producere lagkage. 
Siden sidste blog har jeg simpelthen ogsaa faaet lov til at fejre foedselsdag med en maaneds forsinkelse hernede. Jeg var egentlig i Danmark paa selve dagen og var saa heldig at faa lov til at fejre det med venner og familie der, men hvor var det roerne at mennesker i kirken her, ogsaa ville vaere en del af fejringen. Det er lige praecis der, at jeg faar lov til at se og opleve, at jeg er blevet en helt naturlig del af livet i Montenegro, og det roerer mig og fylder mig med en taknemmelig glaede.

Og med fare for at vende denne blog
indtil en madblog, bliver jeg
simplethen noedt til at dele et billede af den kage
som praestefruen diskede op med til min foedseldagsfejring.
Ja, jeg klager ikke! 
Udover de ugentlige aktiviteter bruger jeg ogsaa tid paa at moedes med en helt masse (kvindelige) studerende til en kop kaffe paa en af byens utrolig mange cafeer. Det er en del af arbejdet at tage sig tid; tid til at lytte, tid til at dele liv, tid til at dele tro, tid til at grine, ja i virkeligheden bare tid til at investere i et andet menneske. Og det har faaet mig til at taenke over, at tid i virkeligheden maaske i er blevet en mangelvarer i vores verden og hverdag i dag. Jeg foeler mig heldig, at jeg har muligheden for at give lige praecis den ting til de studerendene i Montenegro. Tid. Jeg laerer simpelthen saa meget igennem det. 

To nye intiativer i aar

Efter sommerferien har vi ogsaa i vores medarbejderflok og i samarbejde med den lokale kirke startet to nye initiativer: Sportsaktiviteter (der isaer for maendene i vores gruppe giver mulighed for at laere studerende at kende baade paa gymnasiet og universitet) og braetspilsaftner (sammen med praesteparret i kirken, der har et hjertet, der banker for spil). 

Sportsfokuseret er primaert blevet lagt paa min kollega Sašas hjerte. Og indtil videre har han taget initiativ til at lave ugentlige fodboldkampe, hvor der bl.a. bliver delt en andagt eller vidnesbyrd. Det giver ogsaa baade ham og os en god mulighed for at foelge op paa flere af de kontakter vi fik gjort os i loebet af sommeren under Camp Monty (vores aarlige sportslejr i byen). Samtidig har vi ogsaa en masse visioner for, hvordan arbejdet skal se ud i fremtiden.

Billedet af Saša paa fodboldbanen er ikke taget
fra vores ugentlige fodboldkampe, men fra
denne sommers Camp Monty! Men hvor ville det vaere
vidunderligt hvis samme antal studerende moedte op! 
Spilaftnerne henvender sig til nogle andre studerende. Generelt er voksenbraetspil ikke noget, som er vanvittig kendt i det her land. Men stille og roligt begynder nogle studerende at finde det baade sjovt, spaendende og udfordrende. Det viser sig at vaere en rigtig fin maade for os at knytte os til de studerende paa, for praesteparret at laere flere af de studerende at kende, og stille og roligt opbygge en tillid til hinanden. Naar man bruger nogle timer sammen om ugen, begynder man ogsaa at snakke om andet end spil, og derved begynder vi at aabne op for mere eksistentielle spoergsmaal angaaende tro og liv. 


De skiftende aarstider: 
Noget andet, jeg laerer ved at bo i Montenegro, er, at hver sin aarstid kraever hver sin forberedelse. Det traeder ikke saa tydeligt frem, naar man bor i Danmark. Men her i begyndelsen af efteraaret er det blevet tid til at goere sit braende klar til vinteren, da langt de fleste huse udelukkende er opvarmet via braendeovne. Saa det har jeg ogsaa maatte goere (proev lige at spoerge om mit image som den staerke skandinaviske kvinde, der bor selv i Montenegro, blev forstaerket igennem de uger). Saa med hjaelp fra et par maend fra kirken, er der nu blevet klar til vinterens indtraeden. Det giver mig god mulighed for at knytte baand til mine naboer, da livet paa saadan en lille villavej i Nikšic er meget socialt. Alle hjaelper alle, alle har en mening om, hvordan praktiske ting skal loeses, og alle finder hende kvinden, der bor helt selv utrolig spaendende, saa det har vaeret dejlig at kunne bruge lidt ekstra tid med dem. 

I magtesloesheden er man staerk! 
I de sidste par dage har jeg i min daglige bibellaesning bl.a. beroert Andet korintherbrevs sidste kapitler. Der er nogle utroligt staerke vers, som taler staerkt til mig. Der staar bl.a.:

"Tre gange bad jeg Herren om, at den maatte blive taget fra mig, men han svarede mig: Min naade er dig nok, for min magt udoeves i magtesloeshed. Jeg vil altsaa helst vaere stolt af min magtesloeshed, for at Kristi magt kan vaere over mig." (2. Kor. 12, 8-9)

Og i naeste kapitel:

"For han blev korsfaestet i magtesloeshed, men han lever ved Guds magt, og vi er magtesloese i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt" (2. kor. 13,4).

Paulus oplever i det foerste citat, at Gud har givet ham en torn i koedet (ingen kan med sikkerhed sige, hvad det konkret har vaeret, men rart, har det helt sikkert ikke vaeret), fordi han han skal ydmyges for Gud. Jeg vil ikke helt sammenligne mig liv med Paulus', men magtesloesheden kan tage mange former. Og magtesloeshed er en ting, jeg ofte har moedt i mit liv paa mange forskellige planer. Lige nu er der isaer to omraader, hvor jeg moeder den. 

Foerst og fremmest moeder jeg den ved, at jeg bor i en anden kultur. Jeg er vant til at have styr paa de fleste ting i min hverdag, men her fungerer naesten alting bare anderledes. Alt fra hvordan man gaar i dagligvarerforretninger til offentlige kontorer, kirkeliv og sociale kodeks. Jeg er ofte endt i situationer, hvor jeg har maatte vente paa at andre gjorde noget, foer jeg kunne komme videre, og det har til tider faaet mig til at foele mig magtesloes, og hvis jeg saadan skal vaere helt aerlig, saa maaske ogsaa en kende frustreret. Selvom jeg er sikker paa, at Paulus magtesloeshed hoejst sandsynligt har vaeret paa et dybere plan end det, saa kan det tage meget fokus i hverdagen.

Det andet perspektiv er, at jeg saa gerne vil se studerende og mennesker generelt give deres liv til Jesus. Dog, saa kan jeg ikke skabe vejen ind i mennesker hjerter eller faa troen til at vokse frem i dem. Jeg kan kun dele det, som jeg tror paa. Denne tematik delte jeg ogsaa i mit sidste blogindlaeg sidste gang (http://rebekkaiverden.blogspot.com/2017/10/sa-er-jeg-tilbage.html). Det kan faa mig til at foele mig saa utrolig magtesloes.

Naar vi indser vores egen magtesloeshed, er vi ogsaa i stand til at finde styrke i den ene, som for alvor kan give os den, Jesus! Som det andet skriftsted beskriver, moedte han den stoerste magtesloeshed i sit liv, end nogen anden nogensinde vil staa ansigt til ansigt med. Han be-kaempede doeden og gav direkte adgang til det evige liv sammen med ham. I vores magtesloeshed kan hans naade og kaerlighed traede i karakter i vores liv. Jesus doed og opstandelse udfordrer vores maade at se verden paa! Den transformere os til at skinne af ham midt i verdens moerkeste afkroge.