Livet i Montenegro...

Jeg har nu været i Montenegro i to uger, og det har været så oplevelsesfyldt og rigt for mig. Hver dag bringer noget nyt med sig og at leve i denne spontanitet og impulsivitet, er noget som jeg nyder meget. Det er ikke altid, at jeg ved hvad dagen vil bringe, når jeg vågner om morgenen, men når jeg går i seng om aftenen, er jeg fyldt op af en masse indtryk. Som jeg skrev i sidste indlæg, føles det som om, at jeg har været her i flere måneder, fordi de mennesker, som jeg møder, er så åbne og imødekommende, og derigennem bliver jeg velsignet med utrolig mange gode og lærerige oplevelser. Jeg vil forsøge på allerbedste vis at give et indblik af mit liv her i Montenegro.

Søndag er en helt særlig dag, hvor der bliver sat tid af til, at vi kan være sammen i vores kristne fællesskab. To gange om dagen er der gudstjeneste – en om morgenen og en om aftenen. Om morgenen handler gudstjenesten om noget fra det Gamle Testamente, og om aftenen handler det om noget fra Det Nye Testamente. Under begge gudstjenester er der også læsninger fra Bibelen, hvor nogle fra menigheden læser og knyttet et par ord til teksten, derved når menigheden igennem hele Bibelen. Vi er også så privilegeret at der er flere fra kirken, som kan simultantolke, så vi kan forstå hvad der bliver prædiket, selvom at det foregår på montenegrinsk. I mellem gudstjenesterne sker det, at Vicky og Stan inviterer nogle fra menigheden hjem på lækker frokost. I søndags var vi eksempelvis 14 mennesker rundt om bordet i alle aldre, og det er dejligt at kunne få muligheden for at fejre søndagen med så mange mennesker.

Så stod det på oprydning! Mandag morgen mødtes vi nogle unge mennesker i kirken for at indrette et ungdomslokale til teenagerne og for at gøre hovedrent i kirken. Det var dejligt at få lov til at gøre noget praktisk arbejde! Selvom det var hårdt, var det også super sjovt, og jeg fandt ud af, at man også igennem det praktiske kan opbygge nogle gode relationer.

Ud i den montenegrinske natur: Mandag eftermiddag for en uge siden blev vi af en af teenagernes forældre inviteret på grill – hygge sammen med Danijel og hans kone Martina, samt en gæst som de havde boende. Det viste sig at vi skulle gå 3 kilometer op af et bjerg, og det havde Tanja og jeg ikke lige regnet med. Derfor måtte vi vandre op af bjerget iført fantastiske klip – klappere, men så har vi også prøvet det. Vi fandt en skøn plet ved en lille rislende bæk, hvor vi havde en smuk udsigt op på bjergtoppende. Montenegro har virkelig en smuk natur, som kan tage pusten helt væk fra mig. Selvom at vi var sammen med to teenagere var det utroligt afslappende og hyggeligt, og det var skønt at komme lidt væk fra byen. Også i går var vi så heldige at blive inviteret på grillhygge i den montenegrinske natur. Denne gang var det med et norsk team på 3 mennesker og nogle unge mennesker fra universitetet. Vi brugte hele dagen ved en skøn flod, hvor vi fandt en masse eksotiske dyr bl.a. skildpadder og slanger. Vi brugte også lidt tid på andagt, da der også var ikke – kristne med. Det var en utrolig stærk oplevelse for mig at få lov til at sidde i den smukkeste natur, mens jeg fik mulighed for at være sammen med Gud.

Danish Dinner: Tirsdag aften havde vi inviteret en masse af de mennesker, som vi har kontakt til på Danish Dinner hjemme hos os. Så det meste af dagen gik med at forberede mad til 20 mennesker. Vi fik serveret god dansk mad: Frikadeller med en god brun opbagt sovs og kagekone til dessert. Vi havde været noget nervøse for, hvordan maden ville falde ud, men heldigvis kunne alle godt lide det. Ellers legede vi ”Margrete – skål”, der er en udvidet form af gæt og grimasser, og en leg, hvor det gælder om, at man i en gruppe skal holde flest mulige sedler ved hjælp af hinandens legemsdele. Eksempelvis kan man få en seddel, hvor der står ”Arm og Knæ”, så skal en person tage sedlen på sin arm, og holde den mod en anden fra gruppens knæ. Man er ikke så vant til at lege, men heldigvis virkede det som om, at alle nød det. Målet med aftenen var at gøre vores relationer til vores kontakter hernede stærkere (både hos teenagerne og de studerende), men vi var så heldige at der også mødte en pige op, som vi ikke havde mødt før, så vi fik os også en ny kontakt. Aftenen endte med at vi gik på café med to piger, som vi ikke havde haft så meget kontakt til før, så alt i alt må det siges, at have været en meget vellykket aften, mere vellykket end vi havde turde håbe på.

Girls Bible Study: Udover at der er ”Bible Study” hver tirsdag aften hos Danijel, har vi fået en idé, hvor vi vil forsøge at samle nogle af de unge piger fra kirken til bibelstudie. Grunden til det er, at man efter vores personlige erfaring kan komme ind på nogle helt andre emner, og i nogle tilfælde også åbne sig mere, når der ikke er drenge tilstede, samt at vi gerne ville have muligheden for at kunne gå lidt dybere ind i nogle emner i kristendommen, da bibelstudiet om tirsdagen skal være en mulighed for alle, om man er kristen eller ej. Vi havde vores første samling denne mandag, og det viste sig at være rigtig godt. Det var fantastisk, udfordrende og meget lærerigt at få en dybere teologisk snak med pigerne. Det er inspirerende at kunne mødes på denne måde, da vi får kigget hinanden i øjnene på en helt anden måde end ellers, og det håber vi vil styrke fællesskabet endnu mere.

At møde mennesker: Vores primære opgave er at være sammen med mennesker, og det er et kæmpe privilegium at få lov til at bruge hver dag på den måde. Det er dejligt at mærke, at folk gerne vil bruge os og være sammen med os. Montenegrinerne bruger rigtig meget det at mødes på café uanset om det er et forretningsmøde, et møde mellem venner eller om det er et helt tredje form for møde, så meget af vores tid går med at gå på café, noget der falder lige i min smag! Det er en kæmpe gave at de mennesker, som vi har knyttet os til, viser os så meget tillid, og jeg håber, at vi på en eller anden måde kan være den tillid værdig! Det er i hvert fald noget som jeg er meget beæret over at få lov til at være en del af, noget som jeg vokser og lære af som mennesker, og det er stort at opleve.

En masse nye indtryk og tanker!

Det ved at være en lille uge siden, at jeg landede i Podgorica – hovedstaden i Montenegro. Det føles som måneder siden, at jeg ankom, da det fra starten af føles som det mest naturlige sted for mig at være. Det er her jeg hører hjemme i de næste 1,5 måned, og det er en følelse, der er meget svær at beskrive, men som jeg er dybt taknemmelig for.

Den første dag brugte jeg mest på at finde mig til rette. Vi bor hos et amerikansk præstepar fra den lille evangeliske menighed i Nikšić på 25 medlemmer, Vicki og Stan, som har et kæmpe hus. Det er dejligt, at de vil åbne deres hjem for os. De er meget hjælpsomme og åbne, og det er nemt at finde sig til rette i deres hus.

Og hvad går mit arbejde så i ud på? Det er ret svært at beskrive, men jeg vil gøre et forsøg alligevel. Vi skal arbejde med unge kvindelige studerende i samarbejde med Danjiel, som er ansat af KFS (Kristelig Forening for Studerende) i Danmark, udover det skal vi arbejde med teenagere, som er tilknyttet kirken i Nikšić. Det vil sige, at meget af vores arbejde går ud på at skabe relationer til de unge mennesker. Det handler om, at bruge tid sammen med dem, lytte på dem og forhåbentlig lede dem tættere på Jesus. Udover det er der nogle faste ting i vores ugeprogram såsom bible study, prayer meeting, conversation club og teen meeting (læs sidst i bloggen, hvis du vil have uddybet, hvad de forskellige ting går ud på). Vi har også tænkt på at lave nogle forskellige events, hvor vi vil forsøge at rykke de unge mennesker tættere sammen. Allerede nu har vi planlagt en ”danish dinner” aften, hvor vi har inviteret på en dansk middag, hvor vi vil lave nogle sjove aktiviteter bagefter. Da der ikke er så mange kristne unge i Montenegro, kan man ikke dele aktiviteterne op, som vi gør det i Danmark. Det kan sagtens være de samme mennesker, som møder op til aktiviteterne for de studerende - og for teenagerne. Men forhåbentlig får det de unge kristne til at få et endnu tættere og stærkere fællesskab med hinanden.

Indtil videre har jeg mødt en masse mennesker. Bl.a. var vi på besøg på kollegiet, der er tilknyttet universitetet. Det endte med at vi sad på et meget kollegieværelse i 4,5 time, hvor mange forskellige mennesker kom ind bare lige for at hilse på. Efter de mange timer havde vi været i kontakt med ca. 20 unge kvinder, og de relationer kan vi bygge videre på, mens vi er her. Jeg har været med til de forskellige ting, som er knyttet til vores ugeprogram. Her har jeg både mødt nogle af teenagerne og nogle flere unge mennesker. Jeg har været på private besøg, hvor jeg har besøgt enkeltpersoner og jeg har også været på en tur til Kotor, hvor der er en virkelig smuk natur, som tog pusten væk fra mig. En smuk bugt med to øer i midten omringet af de flotteste bjerge fik mig til at føle mig lille, men samtidig fik jeg et billede af, hvor smuk skaberværket kan være, og så bliver jeg fyldt af en glæde af bare at være til.

Som man måske allerede kan fornemme, bygger vores hverdag meget på spontanitet og impulsivitet, men det er fedt at tage tingene skridt for skridt. Det gør det så meget desto mere spændende at stå op om morgenen og bare ligge sin dag i Guds hænder. Jeg føler mig meget privilegeret, fordi mennesker allerede har givet mig en lille mulighed for at få et indblik i deres hverdag og liv, og jeg håber, at de vil vise mig endnu mere i fremtiden.      

Bible study:

Vi mødes hjemme hos Danjiel og hans kone Martina, hvor vi diskutere et stykke fra Bibelen. Her kan man i et lille fællesskab få lov til at stille skeptiske spørgsmål til Bibelen og forhåbentlig også få svar på nogle af dem. Det er fedt at have et konkret sted, hvor samtalen bygger på, at man slår op på et stykke i Bibelen og diskutere ud fra det, da mange af vores andre aktiviteter bygger på at snakke om større eller mindre ting i tilværelsen, som så forhåbentlig også på et eller andet tidspunkt skulle komme til at handle om kristendommen. Ellers er der også bare plads til at hyggesnakke og at have det sjovt og derigennem måske få nye venner eller få en større tillid til hinanden.

Prayer meeting:

Det foregår i kirkens lokaler. Først diskuterer man den forrige søndags tekster, da der kan være dukket et spørgsmål – eller nye tanker op i løbet af de dage, der er gået, siden gudstjenesten blev holdt. Bagefter fortæller man lidt om, hvad der foregår i ens liv og i samme ombæring bliver kirkens fremtidige aktiviteter nævnt. Til slut holder man bedemøde, hvor der bliver bedt omkring nogle af de forskellige ting, der har været snakket om i løbet af aftenen.

Conversation club:

Man mødes på universitets café. Her er det meningen at man skal komme i dialog med de studerende gennem muligheden for at forbedre sit engelske gennem det at snakke med et andet menneske. Det er fedt, at man har muligheden for bare at hygge sig over en kop kaffe og snakke lidt om, hvad der fylder i ens liv lige nu.  

Teen meeting:

Det kan foregå lidt forskellige steder, men oftest i kirkens lokaler. Her mødes kirkens teenagere til hygge og andagt en gang om ugen.   

Turen går til Montengro!

Nu er det efterhånden en måned siden, at jeg kom hjem fra mit volontørophold i Nigeria, hvor jeg jo desværre måtte tage afsked fra landet en måned før, jeg havde regnet med det. Efter Nigeria var der et tomrum i mig, for pludselig var jeg tilbage i Danmark, og jeg følte slet ikke at jeg var færdig med at se verden og møde nye mennesker i en anden kultur. Mit tema fra mit sidste blogindlæg fra Nigeria var en sætning fra en lovsang, som jeg holder meget af: "Lær mig at kende dine veje og gå dem trøstigt skridt for skridt".

Nu har jeg fundet en ny vej at gå, som jeg glæder mig meget til at se, hvad vil indebære! Fra mandag d. 6. juni tager jeg til Montenegro sammen med min gode veninde Tanja, hvor jeg primært skal arbejde med unge kristne studerende, som er tilknyttet den lille evangeliske kirke i landet. Det bliver et udfordrende arbejde, som kommer til at handle om, at møde en masse mennesker, snakke med dem, støtte dem og opmuntre dem. Det handler om, at vise dem nærvær, og det er noget som jeg brænder utroligt meget for! Mere specifikt kan jeg ikke beskrive mine arbejdsopgaver lige nu, og det gør mit ophold så meget desto mere spændende!

Jeg er fuld af forventning og glæde over, at jeg nu har muligheden for, at komme til et forholdsvist nyt europæisk land, og lære dem og deres kultur at kende. Jeg kan derfor kun kigge på mit liv i stor taknemmelighed, fordi jeg får muligheden for at være sammen med mange forskellige mennesker, som kan berige mit liv på så mange forskellige måder!