 |
| Jeg indrømmer det gerne, billedets kvalitet er ikke det bedste, men vi er lige ankommet til Danmark og er spændte på, hvordan de næste par uger vil tage sig ud for os. |
Et af de bibelvers, som havde den største betydning for Luthers reformative tanker var: “Ham, der ikke kendte til synd har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2. Kor. 5,21). Et vers, der også dukkede op flere gange i talerne på lejren og beskriver, hvad der skete i påsken på en helt fantastisk måde. Fordi Jesus er Gud, rummer han ikke synd i sit indre. I virkeligheden kan synd beskrives som alt det destruktive, vi mennesker gør, som forsøger at sætte os som gud i vores eget liv med forfærdelige konsekvenser til følge. Det separerer os fra Gud, det ultimative udtryk for kærlighed. Gud selv er ren kærlighed og rummer ikke synd (onde ting, der sårer både os selv, andre og i sidste ende Gud). Derfor kunne Jesus - Gud selv - sætte os mennesker fri - fordi han ikke selv havde det i ham. Han tog al ondskab, al synd på sig, da han hang på korset. Gud (Faderen, Sønnen og Ånden) brød sig selv på korset, da Jesus råbte: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” (Mark. 15,34). Det burde ethvert menneske i stedet råbe i vores liv, men Jesus skabte i påsken en vej for os. Han gik i døden - syndens pris - og vandt over den, da han stod op fra graven påskedag for at vi, hvis vi tager imod hans offer, kan få en evighed sammen med ham! Det er den reneste kærlighed, der nogensinde er blevet vist mod nogle af os. Og det er ikke noget, vi kan arbejde os til, uanset hvor meget vi prøver. Det er en gave, som vi må tage i mod fra Gud.
På påskelejren brugte jeg meget tid på at være sammen med de internationale studerende, som deltog på lejren. Udover Marina og Sasa her fra Montenegro var der 2 nordirere, 2 israelere, 1 spanier og 1 pige fra Congo. Det var virkelig inspirerende at høre fra kristne fra mange forskellige dele af verden. Det mindede mig om, at alle kirker i verden er forbundet, fordi vi tror på den samme Gud - også selvom at det kan se meget forskelligt ud i vores forskellige kulturer. Samtidig rørte det mig at høre om, hvordan kirkenes situation ser ud i deres lande, hvordan de tilbeder Gud, hvordan de fortælle mennesker om Jesus og hvilke nogle udfordringer, de står i, og hvordan jeg kan lære af det.
På påskelejren brugte jeg meget tid på at være sammen med de internationale studerende, som deltog på lejren. Udover Marina og Sasa her fra Montenegro var der 2 nordirere, 2 israelere, 1 spanier og 1 pige fra Congo. Det var virkelig inspirerende at høre fra kristne fra mange forskellige dele af verden. Det mindede mig om, at alle kirker i verden er forbundet, fordi vi tror på den samme Gud - også selvom at det kan se meget forskelligt ud i vores forskellige kulturer. Samtidig rørte det mig at høre om, hvordan kirkenes situation ser ud i deres lande, hvordan de tilbeder Gud, hvordan de fortælle mennesker om Jesus og hvilke nogle udfordringer, de står i, og hvordan jeg kan lære af det.
 |
| Den internationale gruppe af studerende, der var med på påskelejren. |
 |
| De internationale studerende fik også mulighed for at dele mere om deres liv, da årets studentercafé skulle åbnes. |
Som jeg skrev om i mit sidste blogindlæg, er det kun kort tid siden, at vi havde besøg af de studerende fra KFS’ ledertræningscenter (LTC). Derfor var det også godt at se dem igen på lejren og dele nogle af de gode ting, de har været med til at starte i vores organisation, mens de var her.
 |
| Gensynsglæden var stor, da vi stødte på LTC'ere fra både i år og fra sidste år. |
På lejren fik Sasa, Marina og jeg mulighed for at dele noget omkring det, som sker i vores arbejde hernede. Det rørte mig utroligt meget, at salen sammen bad for Montenegro og for studenterbevægelsen hernede. Generelt var der mange, der i påsken kom og opmuntrede mig i, at arbejdet hernede bliver løftet over til Gud i bøn. Vi forsøger at EUS, at dele hvem Jesus er med de studerende, og opmuntre dem til at tage imod ham. Men i sidste ende er det kun Gud selv, som kan åbne menneskers hjerte og røre dem. Derfor betyder det alverden for både mig og resten af teamet, at andre kristne bruger tid på at løfte de studerende over til Gud.
Den sidste ting, som jeg vil dele med jer på bloggen denne gang var et indtryk, jeg fik fra den sidste aften på lejren. Der bruger vi hvert år lidt ekstra tid på at lovprise Gud for alt, hvad han er! Jeg blev rørt over, at vi var omkring 1000 unge kristne, der sammen lovspriste Gud, lovsang ham og priste ham sammen. I Montenero er der ikke engang 200 evangeliske kristne i hele landet. Jeg blev fyldt af en kæmpe taknemmelighed over, at der i Danmark er så mange unge, der har givet deres liv til Jesus, som lever med ham, lovpriser ham og ønsker at dele verdens største kærlighed med de mennesker, der er en del af deres liv. Det er ikke en selvfølge i mange lande i verden i dag, og jeg blev oprigtig rørt over, at jeg er heldig at komme fra et land, hvor der stadig er mennesker, der levet og ånder for Jesus.
Den sidste ting, som jeg vil dele med jer på bloggen denne gang var et indtryk, jeg fik fra den sidste aften på lejren. Der bruger vi hvert år lidt ekstra tid på at lovprise Gud for alt, hvad han er! Jeg blev rørt over, at vi var omkring 1000 unge kristne, der sammen lovspriste Gud, lovsang ham og priste ham sammen. I Montenero er der ikke engang 200 evangeliske kristne i hele landet. Jeg blev fyldt af en kæmpe taknemmelighed over, at der i Danmark er så mange unge, der har givet deres liv til Jesus, som lever med ham, lovpriser ham og ønsker at dele verdens største kærlighed med de mennesker, der er en del af deres liv. Det er ikke en selvfølge i mange lande i verden i dag, og jeg blev oprigtig rørt over, at jeg er heldig at komme fra et land, hvor der stadig er mennesker, der levet og ånder for Jesus.
 |
| Tænk, 1000 unge kristne, der lovsynger Gud sammen. |
Selvom der er mange andre indtryk, som jeg kunne dele fra både lejren og dagene efter lejren, vil jeg slutte her med nogle andre ord fra Bibelen, som også beskriver miraklet, der skete i påsken. For det, at Jesus frelste os, er den største gave, som nogen menneskers overhovedet kan få. Paulus beskriver det på denne måde: “For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds” (Ef. 2,8).
 |
| En alt for tidlig morgen i Københavns lufthavn. Vi skal tilbage til Montenegro, mætte af en helt masse indtryk og utroligt glade. |
