Hverdagen
For det meste af både min, og resten af teamets tid, handler om at leve i hverdagen; mødes med studerende hver dag for at dele liv og tro med dem og bruge tid på vores ugentlige aktiviteter: Fodbold, pige bibelstudie, studentermøder, Conversation Club og spilaftener. Sådan er det ofte, at tingene er: Vi lever vores liv, mens vi gør vores bedste for at herliggøre Gud og pege på alt, hvad han er.
Alligevel er der selvfølgelig nogle oplevelser, besøg og tiltag, som jeg vil dele med jer.
Studentermøder
Siden sidste blog har vi startet en serie af bibelstudier til vores ugentlige studentermøder. Materialet, vi bruger, er udviklet af den engelske studenterbevægelse (UCCF) og hedder "Uncover - undersøg det selv". Materialet er fornyligt oversat til serbisk og tager dem, der bruger det, gennem Johannesevangeliets historier om Jesus og temaer, som han peger på.
I sidste uge valgte vi at holde en pause i bibelstudiet, da vi havde et ret så opmuntrende besøg af et amerikansk ægtepar, Chad og Lauri Lackey, der er gamle venner af vores organisation. De var her i knap 2 dage, men de havde tid til at dele et levende budskab, de havde på hjertet til de studerende. Jesus kom til verden som den største tjener af alle, da han gav os liv gennem sin død og opstandelse. Når vi ser alvoren af dette, før vi også en lyst til at følge hans eksempel og give os hen til andre. Det rørte de studerende, der kom, dybt, og de begyndte selv at dele historier fra deres liv, hvor de havde set Jesus kærlighed få handling og krop gennem kristne.
 |
| Chad og Lauri til vores studentermøde. |
Et besøg fra Camp Monty, vores sportslejr
Tidligere i denne måned havde vi også besøg fra Camp Montys leder, Jimmy Compton. Han kommer nogle gange i løbet af året for at følge op på relationer fra lejren og foreberede næste års lejr. Selvom han kun var her i et par dage, hvor der var travlt, formåede både han og vi, at invitere til en social aften, hvor vi serverede forskellige amerikanske retter. Det gav os en god mulighed for at bare at "hænge ud" med de studerende og tage os tid til at lytte og snakke med dem.
 |
| Der var mere end nok mad til alle. |
 |
| Pigesnak i sofaen. |
 |
| En stue fuld af menneske: mad, fællesskab, musik og god snak! |
Finland
I begyndelsen af måneden var jeg også på en kortere rejse til Finland for at besøge en bibelskole, der bl.a. er støttet af den finske studenterbevægelse OPKO. Linjen, jeg deltog i for en lille uge, er en international lederlinje, der især har fokus på bøn for Europa. Jeg fik mange nye input. Mange, der går der, er også mine venner, så det var også til stor personlig opmuntring for mig.
 |
| Med nogle danske venner i Finland. |
Julegaver til byens børn
 |
| Gruppen af mennesker, der hjalp sidste år. |
 |
| Dette er grunden til at det giver mening at gøre! |
 |
| Danijel, generalsekretær af den montenegrinske studenterbevægelse, deler julens budskab! |
Som nogle af jer ved komme jeg ikke hjem til jul i Danmark i år, men venter indtil januar. En af grundene er, fordi vi i EUS har en stor begivenhed i dagene efter jul. I samarbejde med organisationen "Samaritan's purse" og nogle af kirkerne i landet, vil vi give 2-3000 julegaver ud til byens børn, der er doneret af børn fra mere velstående lande. Med julegaven får børnene og i nogle tilfælde også deres forældre præsenteret julens budskab om, at Kongernes Konge er blevet født i verden for at frelse mennesker. Vi er kun ganske få om opgaven og ved at dagene bliver intense, har jeg hørt fantastiske historier fra tidligere år om, hvor glade børnene bliver, og hvordan vi kan udvide den gruppe af børn og unge, som vi arbejder med. Det er der, vi ved, at det er det hele værd!
Lys i mørket
Det er ikke en hemmelighed for nogle, at julen nærmer sig med hastige skridt. Og selvom at julen først bliver fejret d. 7. januar her i andet da de følger den ortodokse kirkes kalender, begynder julens budskab at vækkes i mig. For nyligt hørte jeg en beskrivelse af Balkan, som kirkegården for missionærer. Det er bestemt ikke en ensidig beskrivelse af området, jeg bor i, og det er måske også en smule pessimistisk. Men det dækker over noget helt grundlæggende ved mennesker: Vi afviser Gud i vores liv. Synden har overtaget vores indre og den verden, vi er en del af, og vi kan ikke komme ud af det selv. Vi havde og har brug for en, der står uden for synden selv, står uden for denne verdens mørke, der kan redde os. Og kun Gud slev gør det! Bibelen beskriver det sådan:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke (...) Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på han navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed" (Joh. 1,1-5 + 9-15).
Gud selv, Jesus, der var tilstede ved skabelsen, Guds eget ord, der skabte, bandt sig til en menneskekrop. Han måtte lære alting på ny, på trods at han havde skabt alting! Han måtte lære at spise, gå, regne, bygge, tale, lege; ja alt, hvad et almindeligt menneske skal igennem i livet, men samtidig alt dette, var han Gud selv. Tænk sig, at universets skaber elsker hver enkel af os så højt, at han er villig til det. Men endnu vildere bliver det, når vi ser fremad mod påsken. Gud selv, dør for at have en evighed sammen med os. Os, der er indfanget af denne verdens mørke. Han slog døden, der er konsekvens af synden, da han stod op af graven. Han gav os liv både i livet nu og for evigt sammen med ham, hvis vi tager imod hans gave, han rækker frem til os ved at blive født som et lille barn julenat. Lad os klamre os til ordene som Esajas gav os, der er så fyldte af håb!
"Det folk, der vandrer i mærket, skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land" (Es. 9,1)
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke (...) Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på han navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed" (Joh. 1,1-5 + 9-15).
Gud selv, Jesus, der var tilstede ved skabelsen, Guds eget ord, der skabte, bandt sig til en menneskekrop. Han måtte lære alting på ny, på trods at han havde skabt alting! Han måtte lære at spise, gå, regne, bygge, tale, lege; ja alt, hvad et almindeligt menneske skal igennem i livet, men samtidig alt dette, var han Gud selv. Tænk sig, at universets skaber elsker hver enkel af os så højt, at han er villig til det. Men endnu vildere bliver det, når vi ser fremad mod påsken. Gud selv, dør for at have en evighed sammen med os. Os, der er indfanget af denne verdens mørke. Han slog døden, der er konsekvens af synden, da han stod op af graven. Han gav os liv både i livet nu og for evigt sammen med ham, hvis vi tager imod hans gave, han rækker frem til os ved at blive født som et lille barn julenat. Lad os klamre os til ordene som Esajas gav os, der er så fyldte af håb!
"Det folk, der vandrer i mærket, skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land" (Es. 9,1)
