Nu er det efterhånden en måned siden, at jeg kom hjem fra mit volontørophold i Nigeria, hvor jeg jo desværre måtte tage afsked fra landet en måned før, jeg havde regnet med det. Efter Nigeria var der et tomrum i mig, for pludselig var jeg tilbage i Danmark, og jeg følte slet ikke at jeg var færdig med at se verden og møde nye mennesker i en anden kultur. Mit tema fra mit sidste blogindlæg fra Nigeria var en sætning fra en lovsang, som jeg holder meget af: "Lær mig at kende dine veje og gå dem trøstigt skridt for skridt".
Nu har jeg fundet en ny vej at gå, som jeg glæder mig meget til at se, hvad vil indebære! Fra mandag d. 6. juni tager jeg til Montenegro sammen med min gode veninde Tanja, hvor jeg primært skal arbejde med unge kristne studerende, som er tilknyttet den lille evangeliske kirke i landet. Det bliver et udfordrende arbejde, som kommer til at handle om, at møde en masse mennesker, snakke med dem, støtte dem og opmuntre dem. Det handler om, at vise dem nærvær, og det er noget som jeg brænder utroligt meget for! Mere specifikt kan jeg ikke beskrive mine arbejdsopgaver lige nu, og det gør mit ophold så meget desto mere spændende!
Jeg er fuld af forventning og glæde over, at jeg nu har muligheden for, at komme til et forholdsvist nyt europæisk land, og lære dem og deres kultur at kende. Jeg kan derfor kun kigge på mit liv i stor taknemmelighed, fordi jeg får muligheden for at være sammen med mange forskellige mennesker, som kan berige mit liv på så mange forskellige måder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar