“English camp”: Fra d.11.juli til d. 16.juli var der ”English camp” arrangeret af det engelske team. Om morgenen før vi skulle afsted, da vi stod op, sad der pludselig 4 unge amerikanske piger i vores køkken. De kom fra Beograd, hvor de arbejder i studenterbevægelsen over sommeren. De skulle også med på lejren, derfor var vi en blanding af montenegrinere, serbere, englændere, amerikanere og danskere på lejren. Udover os, der skulle hjælpe på lejren, var der ca. 15 tilmeldte, hvilke er en stor forbedring fra sidste års lejr, som var den første af sin slags. Hver dag var der engelskundervisning med forskellige niveauer, så der var noget at lære for alle, bagefter var der en kort tale, smågrupper, sportsaktiviteter om eftermiddagen og om aftenen var der forskellige kulturelle indslag. Det blev til en introduktionsaften, en engelsk aften med bl.a. kædedans, en montenegrinsk aften, som også indeholdt dans og enormt sjove jokes omkring det at være borger i Montenegro, en talentaften og den sidste aften en bålaften. Alle aftenerne var enormt underholdende og lærerige, fordi vi fik et indblik i forskellige kulturer, det føler jeg mig utrolig heldig over at have fået lov til. Udover det var det utroligt sjovt og hyggeligt og en god måde at opbygge relationer på!
Hver formiddag var der en kort bibeltime, som blev efterfulgt af samtalegrupper bagefter. Tanja og jeg var ledere for teenagergruppen, og det var enormt udfordrende. Teenagerne brændte meget for at lære Jesus bedre at kende, og vi fik os nogle rigtig gode diskussioner. Teenagerne havde mange forskellige baggrunde, men det gjorde det endnu mere spændende og vigtigt at være i gruppen! Det var personligt for mig meget inspirerende og glædeligt at være leder sammen med Tanja i gruppen.
Målet for lejren var, at unge studerende skulle have muligheden for at møde Jesus igennem andre studerende og igennem muligheden for at lære engelsk. Derfor bestod det engelske team også af 6 studerende og 2 studenterarbejdere fra Storbritannien. De studerende skulle undervise og de to studentermedarbejdere skulle stå for forkyndelsen. Alle gjorde de et rigtig godt stykke arbejde og skabte nogle gode rammer for lejren. Både for kristne og ikke – kristne, tror jeg roligt, at jeg kan sige, at lejren var inspirerende og god. Alle fik vi mulighed for at reflektere over vores personlige forhold til Gud, og vi fik lov til at bruge tid med hinanden med vores forskellige nationale baggrunde, og det var enormt givende.
Den sidste uge: I den sidste uge skete der rigtig meget for os, og der var meget vi gerne ville nå, og mange vi gerne ville sige farvel til, før vi rejste hjem til Danmark. For det første boede to af de amerikanske piger, der havde været med på lejren, hjemme hos os i 3 dage, og dem hyggede vi os rigtig meget med og havde en masse sjov sammen med dem. For det andet kom der et dansk team udsendt af IMU (Indre Missions Unge), bestående af Jens og Jakob, der over sommeren interrailer gennem Europa for at besøge forskellige kirker / kirkesamfund. I løbet af ugen blev det tid til at sige farvel til det britiske team også, så i vores sidste uge var der hele tre teams sammen med os, og det har været hyggeligt og lærerigt!
Vi har haft en masse ting, som vi følte var vores sidste gang, og det har været rigtig trist! Vi havde vores sidste teammøde, vores sidste bibelstudiegruppe, vores sidste gudstjeneste, vores sidste udflugt og til sidst en afskedsfest. Det var virkelig hårdt og svært at sige farvel til alle de mennesker, som vi begge er kommet til at knytte os til og holde meget af, men jeg kan heldigvis trøste mig selv med, at jeg umuligt kan forestille mig, at det er sidste gang, at jeg kommer til Montenegro - det er blevet mit andet hjem. Det har rørt mit hjerte og det er afgjort ikke slut!
Jeg er fyldt af en stor taknemmelighed over alt det, som jeg har fået lov til at opleve og er blevet fyldt af, og det at rejse til Montenegro er en stor gave der er blevet givet mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar