Jul og et nyt år

Først skal der lyde et glædelig jul og et godt nytår til alle jer derhjemme - også selvom at vi nu er kommet halvt ind i januar! Som skrevet på min sidste blog før jul, bliver min blog kortere men til gengæld oftere. 

Opmuntringer fra Danmark:

Over jul og nytår var jeg på ferie i Danmark. Med mig tager jeg en helt masse opmuntringer, som jeg mærkede fra alle, jeg mødte. Jeg er fuldstændig overvældet på den allermest positive måde over alle de mennesker, der beder for mig, følger mig og spørger ind. Det er ydmygende og får mig til at vende tilbage til Montenegro med en endnu større glæde og gå-på-mod i mødet med de studerende. Tak til enhver af jer som enten i et kort håndtryk og én enkel bemærkning eller timelange samtaler har opmuntret mig og givet mig mod til endnu mere. For at bruge en noget gennemtærsket kliché, så er “tak kun et fattigt ord”, men jeg kan ikke udtrykket mig på en bedre måde end på denne. Jeg er rørt. Det var en bedre julegave end noget andet (på nær altså den allerbedste julegave - at Jesus blev født!) 

Første stop i Danmark var selvfølgelig at være sammen med familien igen! 

Min anden jul på halv ortodoks manér: 

Den 3. Januar vendte jeg atter snuden mod Montenegro - denne gang ikke alene, men med en tidligere volontør, der arbejde i Niksic for 4 år siden. Endnu engang en stor opmuntring. Det var fantastisk helt naturligt at være to om at dele hverdagen, og da hun kender til, hvad det vil sige sig at have en hverdag her, var der en god samklang og glæde over tingene. 

Mens hun var her, trådte vi ind i den ortodokse kirkes julefejring, som den evangeliske kirke også vælger at følge. Den ligger nemlig efter nytår d. 7. januar. Juleaften, d. 6. januar, gik vi sammen med nogle montenegrinske veninder op til byens ortodokse kirke. Juleaften er det normalt, at mange montenegrinere går i kirken for at bede til de forskellige helgener og tænde lys for både de levende og døde. Samtidig var det traditionen tilbage i tiden, at mændene i en famlie gik i skoven for at fælde et specifikt træ, der på lokalsproget bliver kaldt ‘Badnjak’ - en tynd gren med kviste og blade. Tilbage i tiden var det familiens eneste juletræ, men i dag sniger der sig flere og flere juletræer, som vi kender dem ind i de montenegrinske hjem også. Juleaften bliver træet brændt af  afmændene i en familie, hvor traditionen foreskriver at det skal brænde hele aftenen og natten med. Udenfor kirkerne er det blevet tradition, at mændene samler sig i stedet for i hjememe og tænder træerne. Desværre var det for koldt til, at det kunne lade sig gøre udenfor kirken i år. Traditionen bunder originalt i hedenske traditioner, før ortodoksien trådte i kraft i landet. 

Selvom solen skinnede, var det mere end koldt juledag, hvor vi traditionen tro, fik på besøg for at ønske glædeligt jul.

Juledag, d. 7, havde vi en kort lovsangsgudstjeneste i kirken. Et fantastisk budskab om, at Jesus er verdens bedste julegave blev delt, hvorefter vi lovsang i glæde over det. Bagefter havde vi stort kagebord og godt fællesskab. Jeg var inviteret hjem til general sekretæren og hans familie for at fortsætte julefejringen. En central ting for al fejring i Montenegro er, at der skal være meget mad - især kød - og det smager fantastisk. 

Et par stemningsbilleder fra julefejringen. 

Ellers er der ikke mange andre traditioner for juledag. Kun at man skal på mange besøg for at ønske hinanden god jul samtidig med, at man spiser mad. Således gik vi også videre for at gå på julebesøg hos en familie, der er knyttet til kirken for at ønske dem glædelig jul. Til sidst kunne vi næsten rulle tilbage til min lejlighed af alt den gode mad, vi havde fået.

En familie fra kirken, som vi selvfølgelig skulle besøge og ønske god jul.

Så første uge i Montenegro har budt på endnu en fejring af, at Jesus - Gud selv - kom til verden. En glæde, som jeg egentlig gerne vil mindes om og leve i bevidstheden om hver en dag i mit liv, med ordene fra Esajas 9,5: 

For et barn er født os, 

en søn er givet os, 

og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham 

Underfuld Rådgiver, 

Vældig Gud, 

Evigheds Fader, 

Freds Fyrste. 

Rigtig god indtræden i det nye år 2017.