Jeg er nu kommet tilbage til Montenegro efter at
have i Danmark i næsten 3 uger. Det har været en stor velsignelse at være
tilbage, hvor jeg fik lov til at være en del af et ungcamp team på Fårevejle
bibelcamping, mens jeg var lovsangsleder for hele bibelcampingen. Det var
overvældende at mærke, hvor mange af jer derhjemme, som har fulgt både Tanja og
jeg på vores blogge, og som har bedt for arbejde i Montenegro. Jeg må indrømme,
at jeg efter så intens en tur til Danmark godt kan have lidt svært ved at lande
her igen. Først var det lidt svært at falde på plads på en dansk lejr, og nu
kan det være svært at være tilbage i den montenegrinske kultur, men det er en
af følgerne af at leve mellem to kulturer.
Knap 3 uger lyder jo ikke af meget, men nu hvor jeg
er kommet tilbage, kan jeg se, hvor hurtigt Gud nogle gange virker! Jeg blev
hentet af en fra kirken i lufthavnen, og på den time det tager at køre til
Niksic, fik jeg en lille opsamling på alt det, som er sket her i byen. Ja, i
nogle tilfælde kan det næsten føles som om, at det er måneder siden, at jeg tog
afsted til Danmark. Der har været en lejr i byen, mens jeg har været væk, som
består af et stort amerikansk team på over 40 mennesker, som laver forskellige
sports og sprogaktiviteter i byen, mens de om aftenen holder aftenmøder for de
samme børn og unge. Det virker til, at der er meget at følge op på, så i aften
har jeg været til filmaften i kirken, for at møde nogle af dem. Ellers er der mange, som er taget på ferie
andre steder i landet, så der er ikke så mange tilbage i byen.
Mine små fem dage, som jeg efterhånden har været hernede,
har været fulgt booket. Lige da jeg kom, tog jeg til filmaften. Lørdag var vi
på hike sammen med en familie fra kirken. Det var super hyggeligt og varmt! Det
var en virkelig smuk natur med to søer; utroligt fredsfyldt og idyllisk. Familien,
som vi var afsted med, var den første kristne familie i byen. Derfor er det så
utroligt interessant at høre dem fortælle om deres opvækst og deres liv, som
kristne her i landet. Som afslutning på dagen besøgte vi deres landsby. Enhver
montenegriner med respekt for sig selv, kender til den landsby, som de stammer
fra. Familien har et lille hyggeligt sommerhus i deres landsby, og det åbnede
kulturen endnu mere op for mig at se, hvordan sådan et rigtigt landsbyhus ser
ud, og se hvilke kår mennesker fra landet lever under.
Ellers er meget af min tid gået med at besøge venner
og bekendte. Gensynsglæden er stor på trods af den korte tid, hvor vi har været
adskilt. Især glæder det mig, at en af mine bekendte hernede, som jeg ikke har
haft kontakt til i noget tid, begynder at tage kontakten op igen. Det er en
sand velsignelse.
I morgen tager vi til Serbien på en lejr for hele
KFS på balkan. Det er et amerikansk team, som står for det, og jeg glæder mig
meget til at lære mere om, hvordan KFS ser ud på hele balkan.
Her til slut vil jeg dele et vers, som ramte mig
meget på Fårevejle Bibelcamping, og som passer godt som en beskrivelse på
arbejdet hernede - både når det handler om at være i mission og at være i det
kristne fællesskab hernede:
”Det, som var fra begyndelsen, det, som vi
har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore
hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det
og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev
åbenbaret for os – det,
som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have
fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus
Kristus. Dette skriver vi,
for at vor glæde kan være fuldkommen” (1. joh.1,1-4).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar