Herren sagde til Abram: "Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig." (1. Mos. 12,1)

tirsdag den 27. februar 2018

Således blev 2018 kickstartet!


I sidste blogindlæg føltes det lidt som en en stille opvågning til 2018, men nu, næsten en måned efter, føltes det så helt modsat! Nu er 2018 blevet kickstartet på allerbedste måde! 

Vejen, sandheden og livet 

I den sidste tid er der et vers fra bibelen, der er blevet ved med at klinge i mit indre. Jeg har lige som ikke rigtig kunne slippe det; mest af alt fordi det provokerer mig i måden, som jeg forholder mig til min egen tro og italesætter den overfor andre på. Det er skriftstedet fra Johns. 14,6, hvor der står:

"Jesus sagde: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden med mig?"


Jeg har taget mig selv i at sige til mennesker, jeg møder: "Jeg tror, at Jesus er sand, derfor er jeg kristen". Og i teorien er det jo også helt rigtigt og korrekt. Men dette vers har fået mig til at indse noget. At jeg begrænser sandheden omkring Jesus enormt meget ved at sige den ovenstående sætning. Jeg er IKKE kun kristen, fordi jeg føler, tænker eller gennem et personligt ræsonnement er kommet frem til, at Jesus er sand. Jesus er Gud selv og beskriver sig selv som vejEN, sandhedEN og livET. At Jesus er vejen, sandheden og livet er et faktum, der ikke afhænger af mig. Gud er ubeskriveligt meget større end mig! Der står netop ikke bare i sætningen "en vej, en sandhed og et liv". Han er den eneste løsning på det hele! Den eneste! Og det afhænger ikke af nogen anden end ham!

En anden tanke der ramte mig i mine refleksioner over dette bibelvers binder den første og den anden del af verset sammen. "... ingen kommer til Faderen uden ved mig". Jeg tror, at mange af os - kristne såvel som ikke kristne - har oplevet, at tro og religion nogengange kan blive så overvældende, at ens hjerne og hjerte på ingen måde er i stand til at rumme det. En teori, jeg har gjort mig er, at vi kan have svært ved at rumme, at vi har brug for Gud. At det virkelig kan stå så slemt til, at vi har brug for Gud til at redde os. At der er et liv ud over vores fatteevne, som vi får givet gennem Jesus, som levede et liv mere sandt, end nogen af os, fordi han kunne leve det uden synd, ondskab og en brudt relation til Gud Fader. Han kunne netop leve det sande liv, som ingen af os andre kan, for at skabe vej for os til det evige liv sammen med ham, hvor død og synd ikke har plads! Derved vil vi kunne istemme den desværre ny afdøde præst Billy Grahams ord om sin egen jordiske død:
"En dag vil du høre, at Billy Graham er død. Tro ikke på det. På den dag vil jeg være mere levende, end jeg nogensinde har været". 

Jeg er blevet udfordret af dette til at tænke (måske en smule radikalt og provokerende endda også for mig selv), at når mennesker spørger mig, hvorfor jeg er kristen, kan der kune være ét svar: FORDI JESUS ER SAND.

Social-hygge-aften

Vi begyndte dette semester med en social-hygge-aften med hjemmelavet pizza hjemme hos Danijel (generalsekretæren) og Martina (hans kone). Ordet "hygge" er blevet et internationalt ord, både fordi det er blevet optaget i det engelske sprog, at der er opstået institutter, der forsker i ordet og ved at bøger er blevet skrevet om vores dejlige danske ord. Jeg har opdaget, at ordet er nået herned også. Og netop det har fået os til at indse, at de er en fantastisk måde at dele tro og liv på med studerende! Det var i sandhed en hyggelig aften.

Martina havde lavet både hjemmelavet pizza og kage med en lille hjælp fra mig og andre. 

Indrømmet! Det er et billede, der har nogle
år på bagen, men det så cirka sådan ud også denne
aften! 
Grunden til at vi besluttede os for at starte året med en hygge-aften var, at vi gerne ville invitere nogle studerende, som ikke endnu kommer til vores ugentlige aktiviter. En stor del af vores dagligdagsarbejde består i at mødes med studerende, som ikke er kristne: lytte på dem, dele vores liv og tro med dem og invitere dem ind i vores aktiviter for, at de kan lære om, hvem Jesus er. Samtidig ville vi gerne bare bruge kvalitetstid sammen og hygge. Aftenen var god, givende og social. I sandhed en dejlig og god måde at starte dette skoleår op på.

Selvom generalens ansigt er fortrukket i en seriøst
mine, så var det virkelig hyggeligt og godt. 

Alle samlet til det obligatoriske gruppefoto i
sofaen.
Studentermøder

De første ugers studentermøder har bestået af, at vi har afsluttet bibelstudiematerialet "Uncover," der er udviklet af den engelske studenterbevægelse UCCF. Det skabte nogle virkelige gode refleksioner og spørgsmål hos de studerende, der kom. Og det vil vi helt sikkert bruge de næste studentermøder på at arbejde videre med! 



Kvindemøde

Selvom det ikke direkte er en del af studenterbevægelsens arbejde, har jeg alligevel lyst til at nævne et nyt tiltag, der er blevet startet i kirken. Det er et månedligt møde for kvinder, der enten kommer, eller på anden måde - fx gennem deres mænd - har en tilknytning til kirken.

Det giver bare så god mening. Montenegro har en tendens til at være noget mere kønsopdelt, end vi er vant til i Danmark. Og nogengange skaber det en større tryghed for kvinderne, når de kan mødes uden mænd. Der bliver skabt et rum, hvor man tør åbne sig mere. Samtidig taler bibelen i mange forskellige sammenhænge om, at kvinder skal bruge tid på at opmuntre hinanden på tværs af aldre. Vi bruger tid sammen på at dele, hvad der sker i vores liv. Der bliver holdt en andagt. Og så beder vi sammen og for hinanden. Allerede ved første møde oplevede vi, at kvinderne åbnede op på helt nye måder, end vi er vant til - også ift. deres trosliv. Så personligt er jeg spændt på at se, hvad fremtiden vil åbne op for i mellem kvinderne i kirken. 

Danmark i Montenegro på så mange måder

Danmark i Montenegro er nok én af mine ynglingstemaer i mit liv. Og heldigvis et tema, der bestemt ikke står stille hernede.

I noget tid har jeg længes efter at møde et menneske, der som mig, både har Danmark og Montenegro indenunder huden, og som jeg på en eller anden måde kan dele den kulturelle splittelse med. På allermest forunderlige vis har jeg mødt en familie, der er fra Montenegro, men har boet i Danmark i 16 år. Hvor har det allerede været til velsignelse i mit liv. Der er blevet så meget frisat i mig i vores møde. Og hvor er frasen: "Tak er kun et fattigt ord", passende i denne sammenhæng.

For nogle uger siden havde jeg så mit første, ud af mange besøg i de næste par måneder, fra Danmark. Jeg fik besøg af Karen, en pige, der gik på KFS' ledertræningscenter (https://ltc.kfs.dk/), sidste år, og som var hernede sidste forår med et team (læs eventuelt mit tidligere indlæg: http://rebekkaiverden.blogspot.com/2017/03/danmark-i-montenegro.html). Det var super hyggeligt at have hende her. Vi brugte tiden sammen på at mødes med nogle af de studerende, hun blev venner med sidste år. Det var virkelig meningsfyldt og skønt at have en anden dansker her, som kendte lidt til kulturen allerede, og som også har en kærlighed til landet og de studerende! 


Sådan kan valentinsdag også fejres, når to danskere er
i landet. Efter vores almindelige studentermøde tog vi
på en af byens caféer og lytter til jazz og hang ud. 
Ellers kan jeg i allernærmeste fremtid se frem til at få mine forældre på besøg. Det bliver i særdeleshed hyggeligt og godt.

Arbejde - on the side

Midt i alle mulige indtryk, besøg og hverdagens arbejde med studerende, er der også nogle ting, som jeg og hele teamet er i gang med at planlægge til den nærmeste fremtid.

Jeg kommer en smuttur til Danmark på påskelejr (dem af jer, der er studerende, få jer nu tilmeldt: http://paaskelejr.dk/ !), hvor jeg tager en studerende og generalens hustru med mig. Det glæder vi os vanvittigt meget til! I sekundet vi lander i Montenegro, skal vi videre på Balkan Staff Consultation, der er en konference for alle de kristne studenterbevægelser her på Balkan. Det sker heldigvis her i Montenegro ude ved kysten, så vi ikke er så lang hjemmefra. Da det netop bliver holdt i vores land, har vi som team nogle forskellige ting, vi er med til at stå for og planlægge. Samtidig glæder jeg med til at høre om, hvad der sker i de andre lande her på Balkan og få noget inspiration til arbejdet her i Montenegro. 

I april har vi endnu engang æren af, at få besøg af et team fra KFS' ledertræningscenter. Der er jeg bindeled i planlægningen mellem Danmark og Montenegro. Der er nogle nye og spændende tiltag, som vi arbejder på, og nogle praktiske ting, der lige skal falde på plads. Men der er heldigvis tid endnu.

Og så er der muligvis en team til, der kommer lige før sommerens aktiviteter begynder fra en anden studenterbevægelse! 

By the way

Til dem af jer, som ikke allerede ved det af andre veje, kan jeg dele, at jeg til sommer kommer tilbage til Danmark, hvor jeg er så heldig, at skulle arbejde for Kristeligt Forbund for Studerende som gymnasiesekretær i Østdanmark. Mildt sagt kan jeg afsløre, at jeg er lettere begejstret over udsigten til fremtiden, selvom det også betyder, at jeg skal sige farvel til Montenegro og studenterarbejdet her. Og det er bestemt ikke nemt! Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at nyde mine sidste måneder i dette vidunderlige land!
https://kfs.dk/organisation/kfs-praesenterer-nye-sekretaerer-til-nord-og-oestdanmark/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar