Sommer, sommer og sol

Som kort nævnt i sidste blogindlæg, der efterhånden må siges at have været et stykke tid siden, er der sket meget her i Montenegro. Når mennesker derhjemmefra har spurgt mig om, hvordan det går, har jeg beskrevet alle de mange indtryk på følgende måde: Jeg elsker rutsjebaner i forlystelsesparker, og jeg kan prøve dem om og om igen, men på et tidspunkt, når jeg har prøvet det nok gange, får jeg det alligevel en lille smule kvalmt. Så nu begynder jeg for alvor at glæde mig til lidt ferie i august. Den sidste måned har været intens, men på den allerbedste måde, hvor Gud om og om igen har vist sin godhed og vist, at han ønsker at nå mennesker - at han ønske at være i relation til dem - og at han leder, så jeg kun kan stå forundret og betragte, mens jeg ser, hvordan han arbejder i menneskers liv og leder mig i, hvilke skridt jeg skal tage. Så denne gang bliver det nok lige en lidt længere blog, end I er vant til, men jeg håber, at I kan holde fast, mens jeg deler den sidste måneds vilde karusseltur.

Og netop Guds godhed har været en overskrift for den sidste måned. Han er god og trofast hver eneste dag og giver ud af sin kærlighed til os, uanset hvad dagligdagen byder på af op- og nedture. Derfor er Salme 136 også blevet til en lovsang for mig her i begyndelsen af en ny måned. Og I skal ikke snydes for nogle af versene:

Tak Herren, for han er god,
hans trofasthed varer til evig tid.
Tak gudernes Gud,
hans trofasthed varer til evig tid.
Tak herrernes Herre,
hans trofasthed varer i evig tid.
....
Tak himlen Gud,
Hans trofasthed varer til evig tid.

(Sl 136, 1-3+26)

Jeg håber, at det skinner igennem på de mange indtryk, som jeg vil dele med jer herunder.

English Camp

Så, i starten af måneden havde vi, traditionen tro, besøg af en 9-mands stor gruppe fra UCCF (den engelske kristne studenterbevægelse, der er europas største). De var her i 2 uger. Deres primære opgave var at afholde en lejr, hvor indholdet selvfølgelig var centreret om at delen, hvem Jesus er. Talerne pegede på emner som: tilfredsstillelse i liver, værdi, tilgivelse, lidelse og håb. Bagefter var der tid til at diskutere emnet i små samtalegruppe. Resten af programmet bestod af engelsk lektioner givet af de studerende fra England, sportsaktiviteter og aftenerne havde forskelligt underholdene indhold, som en aften fyldt med skottisk kædedans, en talentaften (hvor jeg by the way lavede mit første stand-up-show) og en bålaften, hvor vi delte vores bedste oplevelser på lejren, spiste lækre bålsnacks og sang en masse af sange.

I noget af den fritid, der var på lejren,
blev der hygget med kortspil, kaffe og godt fællesskab. 

Montenegrinske deltagere, det engelske team og EUS teamet i de
mest smukke omgivelser i nærheden af byen Pluzine. 

Det bliver undervist i engelsk.

Bålaften!

Der blev trænet kædedans til den store guldmedalje på lejren.
Selvom montenegrinere er vant til at danse noget lignede
i deres nationale og traditionelle dans, glædede det alligevel
mig lidt, at de også skulle holde tungen lige munden for
at følge med! 

Det er næsten en hel selvstændig træning at forsøge at følge med.
Om ikke i andet så for lattermusklerne.

Der var mange sjove og rørene optrædener på lejren
talentaften. Men alle hjerter smeltede for alvor,
da generalsekretærens datter, sammen med hendes far,
gik på scenen for at give et nummer! 

Tid til lovsang på lejren! 

I antal var det ikke den største lejr, vi har haft igennem årerne, men Gud arbejdede stort i menneskers liv. Hver dag var det som om, at næsten alle deltagerne tog skridt i deres relation til Jesus. Han er i sandhed en levende Gud, der ønsker at tække ud til mennesker med sin kærlighed.

I tiden før lejren blev den engelske gruppes tid brugt på at forberede lejren, lære byen at kende, lære om kulturen og afholde forskellige event, hvor de kunne lære nogle af de montenegrinske studerende at kende. Den største begivenhed var en grillaften i vores præsts have. Der blev spist virkelig god mad, tændt bål, spillet spil, snakket, spillet musik og spillet en smule sport.

Maden bliver forberedt af meget seriøse mennesker. 

Snakken gik livligt ved bordene.

Efter lejren brugte vi selvfølgelig også tid på at følge op på de relationer, der var blevet skabt til deltagerne. Det gjorde vi bl.a. ved at tage en tur til kystbyen Kotor. Her så vi både den gamle by og brugte tid på stranden. Det gav altsammen gode muligheder for at lære hinanden endnu bedre at kende, snakke om Jesus og bare bruge kvalitetstid sammen.

På tur til Kotor! 

Det engelske team gjorde det så godt og var også en stor personlig opmuntring for mig!

Besøg fra Norge og Finland

Da teamet var taget afsted, fik jeg besøg af en norsk veninde, der det seneste år, har arbejdet for den europæiske kristne studenterbevægelse (IFES Europe), og en ven fra Finland, der også er engageret i den finske studenterbevægelse (OPKO). De kom begge for personligt at besøge mig og lære mere om Montenegro. Det var dejligt at kunne vise byen til venner, bede sammen og have fællesskab sammen. En anden god opmuntring til mig i den seneste måned!

Camp Monty

Sidste uge var fuld af gode oplevelser, da EUS i samarbejde med en organisation fra USA kaldet LIFE for 10. år i streg afholdt Camp Monty for hele vores bys børn og unge. Det er et forholdsvist stort team, der kommer fra primært USA (fra flere forskellige stater), der afholder en sports- og sproglejr.

Planlægningsmøde før lejren for alvor begynder.

Vi giver ikke op. Selvom det regner og engelskundervisningen
foregår udenfor handler det bare om at finde de kreative løsninger. 

Nogle af de børn og unge der deltog i tennis i løbet
af ugen.

Nogle af børnene, der får undervisning i engelsk.

Bandet, der spillede en blanding af kristne og verdslige
sange, spiller i byens centrum.

Omkring 150 børn og unge deltog hver dag i fodbold. 

Teamet bor på universitets kollegium, der ikke har studerende boende over sommeren, mens børnene og de unge bor hjemme hos deres familier. I løbet af dagen mødes vi så på forskellige lokationer rundt omkring i byen.

Om formiddagen blev der afholdt forskellige sportsaktiviteter såsom fodbold, basket ball og tennis. Hvert sted ville de tage en pause og dele en personlig troshistorie med deltagerne. Om eftermiddagen blev der afholdt engelsk undervisning for både børnene og de unge, der havde deres egen selvstændige gruppe og undervisning. Her blev der også brugt tid på at pege på Jesus, og for de ældste studerende også brugt lidt længere tid på at gå ind i dybere diskussioner af, hvem han er, og om det hele giver mening. Aftenprogrammet varierede de forskellige dage. Den første aften afholdt vi en koncert i midten af byen, næste aften var der et besøg hos det nærmeste roma-samfund, hvor der er ved at blive plantet en kirke, tredje- og fjerde aften havde vi aftenmøder i et lokalt teater, hvor der blev sunget lovsang og delt en tale om, hvem Jesus er, at han ønsker at være i fællesskab med hver enkel af os og invitere os til at undersøge mere om, hvem han er.

I den sparsomme fritid der var, brugte vi tid på at gå ud med dem, der havde interessere for at snakke mere, så vi kunne lære dem at kende, dele endnu mere af hvad vi tror på og invitere til endnu flere af EUS' arrangementer, når sommeren er ovre.

I løbet af ugen blev der plantet mange frø i børn og unges hjerte om, hvem Jesus er, hvad han har gjort og pege på den kærlighed, han har til hver enkel menneske. Fordi lejren har været her i mange år, begynder vi nu at kunne se frugten af mange års arbejde. Nogle af de børn, Camp Monty fik kontakt til for 10 år siden, er nu nogle af de studerende, der kommer til vores ugentlige møder i EUS, samtidig er de gode hjælpere i løbet af ugen ift oversættelse. Det er fantastisk at se, at Gud arbejder over lang tid - og ikke bare over en uge, en måned eller et år. Jeg glæder mig til at kunne komme tilbage til Montenegro om 10 år og forhåbentlig kunne se, at nogle af de børn, som jeg har haft kontakt til, har taget imod Jesus i deres liv og er vokset med ham.

Bryllup

Midt i al postyret fra Camp Monty var der også en helt anden begivenhed, som tog fokus. Nemlig et bryllup mellem min montenegrinske veninde og danske ven. Hvor er det bare en fantastisk fest at få lov til at være med til at fejre! At to venner finder kærligheden er ikke mindre end et hverdagsmirakel. Og jeg elsker at se deres kærlighed til hinanden. Men at vi oveni det kunne have en fejring af, at Danmark og Montenegro bliver forbundet igennem et bryllup var et ekstra krydderi til festen. Og for mig personligt opmuntrede det på en eller anden forunderlig måde også ift., at jeg er en dansker, der bor i Montenegro.

Det var en glædelig ting, at vores kære by, Niksic, fik en midlertidig indvandring af en dejlig gruppe danskere. Det var hyggeligt, berigende og gav lidt ekstra energi til en udenlandsdansker som mig.

Dejligt at stå mellem et brudepar og gode danske venner
til et bryllup i Montenegro! Hurra for det!
@martinaphotographynk: https://www.facebook.com/martinaphotographynk/?ref=ts&fref=ts&sw_fnr_id=1985842797&fnr_t=0

"The gang". En gruppe af kvinder, som allerede den første sommer,
jeg var i Montenegro, blev tætte og gode venner. Vi nød at kunne
fejre bryllup for en i gruppen og se hinanden efter lang tid uden at kunne ses.
@martinaphotographynk: https://www.facebook.com/martinaphotographynk/?ref=ts&fref=ts&sw_fnr_id=1985842797&fnr_t=0

August

Opfølgning af vores kære oversættere på Camp Monty.

Denne måned består i størstedelen af tiden af ferie for hele vores team efter nogle hektiske måneder. Det tror jeg, at vi alle trænger til!

Men inden vi når så langt, arbejder vi i disse dage på opfølgning af sommerens aktiviteter. Det kommer bl.a. til at ske ved at fortsætte noget af engelskundervisningen af gymnasie-eleverne, fodbold og mere opfølgning på de oversættere, vi havde på Camp Monty. I en til en relationerne er der mere fokus på bibelstudier og gå dybere ind i, hvad Bibelen siger om, hvem Jesus er.

Når ferien er ovre, glæder jeg mig endnu mere til at arbejde videre med disse nye relationer og tiltag!

God sensommer til jer alle!